Ordet krise betyder oprindeligt "afgørende forandring" og blev tidligere brugt i medicinsk sammenhæng til at betegne omslag til det værre eller det bedre i et sygdomsforløb. Man befinder sig i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske den aktuelle situation. Der skelnes mellem to slags kriser: den traumatiske krise og udviklingskrisen. En traumatisk krise opstår, når en ydre hændelse opleves som en alvorlig trussel imod ens eksistens, sociale identitet og tryghed.

Den traumatiske krise kan udløses af tre slags overordnede begivenheder: at blive udsat for tab (eller trussel om tab), krænkelse (eller trussel om krænkelse) eller at gennemleve en katastrofe.

Udviklingskrisen kan udløses af store omvæltninger som eksempelvis fyring eller skilsmisse. Kriser er en naturlig del af alle menneskers udvikling og livsvilkår, og der er i langt de fleste tilfælde et naturligt helbredelsesforløb i forbindelse med den traumatiske krise.

Et naturligt kriseforløb består af:

1. Den akutte fase/chokfasen, hvor personen må bruge al sin energi på at orientere sig i tilværelsen. Udadtil kan man virke upåvirket, men bag facaden er alt imidlertid kaos, og det kan være svært i denne fase at forstå eller se en mening i noget som helst. Voldsomme reaktioner er også almindeligt, for eksempel at skrige, fare omkring eller at klynge sig panikslagent til andre mennesker.

2. Reaktionsfasen kommer umiddelbart efter chokfasen og er en mindre kaotisk tilstand, hvor den smerte, hændelsen har forårsaget, bryder frem med fuld styrke. Efter nogen tid begynder en forarbejdning at finde sted og giver plads til kontruktivt arbejde.


3. Bearbejdningsfasen varierer i længde og kan vare fra måneder til år.

4. Nyorienteringsfasen indebærer, at smerten er forsvundet eller er helt under kontrol.

Hvordan en krise løses og bearbejdes afhænger i høj grad af de ydre livsvilkår. Adgang til praktisk hjælp og støtte er afgørende for den krisereamtes mulighed for at arbejde med alt det, krisen sætter i gang. En gennemarbejdet krise giver mulighed for at nå til større styrke og modenhed. I løbet af krisen kan der imidlertid indtræffe alvorlige komplikationer, der kan gøre det nødvendigt at få professionel hjælp for at komme igennem krisen og for at undgå, at den udvikler sig til en egentlig psykisk sygdom.