Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som dels afhænger af belastningen, dels af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed. Stress kan være akut og kortvarig eller kronisk. Det er især sidstnævnte form, der har konsekvenser for helbredet. Travlhed i perioder kan ofte være positivt, mens alvorlig stress kan give oplevelsen af ikke længere at magte de opgaver, der stilles. Ved længerevarende stresspåvirkning kan der opstå kroniske symptomer, som kan føre til sygdom.

Stress kan udløse en ændret væremåde, eksempelvis i form af aggressivitet, nedsat præstationsevne og – som noget væsentligt – et øget forbrug af stimulanser som tobak og alkohol.

Stress nedsætter livskvaliteten og kan udløse en depression. Stress er forbundet med øget produktion af stresshormonet kortisol, som formentlig har betydning for udviklingen af en egentlig depression. Det har vist sig, at personer med depressioner, der samtidig har et højt kortisolindhold i blodet, er vanskelige at behandle. Noget tyder på, at sådanne depressive tilstande kan skyldes en underliggende stresstilstand, som det er vigtigt at forholde sig til, hvis man skal have succes med at behandle depressionen.

Gode råd til den stressede

Selv om stress på arbejdspladsen er et fælles problem, kan du selv gøre noget for at undgå at blive stresset.
Planlæg din arbejdsdag – planlægning er med til at gøre din arbejdsdag mindre stresset og mere overskuelig. Her kan det være en god idé at:


• Starte dagen med at få overblik. Hvad skal du nå og i hvilken rækkefølge? Husk at være realistisk, så du ikke altid føler, at du er bagud.
• Afrunde arbejdsdagen. Brug 10-15 min. på at gøre op, hvad der er nået, og hvilke hængepartier der er.  
• Få overblik over, hvilke ting der tager for meget af din tid, så der kan prioriteres.
• Gøre tingene, som du har planlagt. Undgå at udskyde opgaverne til i morgen.
• Gøre en ting ad gangen, så du kan koncentrere dig om opgaven.
• Holde pauser – de er ikke spild af tid, men giver derimod øget energi.
• Passe på din krop. Sidder du meget ned, så foretag nogle øvelser i løbet af dage.
• Kommunikere klart med kolleger og ledere. Sig klart, hvad du ønsker, hvilke problemer du har, og bed om assistance, hvis du har brug for det.

Det er ligeledes vigtigt at indrette sig sådan, at ens livsomstændigheder ikke medfører stress. Det kan man eksempelvis gøre ved at lære sine stresssymptomer at kende og at reagere på dem, sætte sig nogle klare mål for, hvad man vil, både nu og på længere sigt, strukturere sin tid og styrke sit forhold til andre mennesker.